Praktiske Oplysninger

Transport:

Kommer du til Spindleruv Mlyn i egen bil er der flere muligheder. Du kan hente en kørselsvejldning her.

Kørselsvejledning

Spindleruv Mlyn er forbundet til både Prag og Vraclébi af meget billige rutebusser, der kører flere gange dagligt. Taxa'erne har faste priser i Spindl by og ligeledes en fast pris for privattaxa til Prag.

Der kører gratis skibusser mellem de to skiområder, de enkelte pister og byens centrum hver halve time i liftens åbningstid.

Penge:

Den officielle møntfod i Tjekkiet er tjekkiske koruna (CZK). Det er en god idé at have vekslet penge hjemmefra, da I vil opleve, at kun de færreste steder tager imod betalingskort - ved skileje, skiskole og liftkort foregår betalingen også kontant. Der er ingen bank i Spindl, men der er adgang til hæveautomater ved og overfor postkontoret i byens midte. OBS. Husk at det kun er muligt at hæve penge svarende til 2000 DKR per dag med mindre man har lavet en anden aftale med sin bank.

Vejret:

Du kan følge vejret via dette link.

Strøm:

I Tjekkiet benytter man følgende strømkilde: 220V AC, 50Hz. Det er ikke nødvendigt at medbringe en adapter.

Drikkepenge

I Tjekkiet er det en god ide at give drikkepenge. Normalt forventes det, at man runder op på regningen og taxichauffører og restauranter forventer generelt et tillæg på 10 procent.

Vand:

Man kan sagtens drikke vand fra hanen i Tjekkiet, dog vil man mange steder opleve, at det ikke smager som i Danmark. Alternativt kan man for få tjekkiske kroner købe vand på flaske.

Mad/Indkøb:

Der ligger en lille købmand i centrum af Spindl med et fint udvalg af dagligvarer. Er man på jagt efter et større udvalg ligger der en noget større discount-butik i byens udkant, cirka 1 kilometer fra centrum. Derudover er der gode shoppingmuligheder i Vraclébi, der ligger cirka 15 kilometer fra Spindl og har både shoppingcenter og store dagligvare-butikker.

Pakkeliste:

Skisport.dk har lavet en udførlig pakkeliste til skiferien, der kan findes her!

Parkering:

Der er gode parkeringsmuligheder ved både Skiareal Medvedin og Skiareal Sv. Petr.

Liftkort:

Liftkortet er et chipkort, som virker til hele Skiareál Spindleruv Mlyn. Kortet aktveres første gang du går igennem liftkøen og virker derefter i det antal dage du har betalt for.